Programerklæring/forklaring

Hvad er pointen med en blog, hvor der bare står underlige sætninger? Og hvad er meningen med Edith Södergran-citatet lige under blogtitlen?

Tja, bloggen kan nok bedst beskrives som blanding af overspringshandlinger og en legeplads som jeg både kan boltre mig på og bruge til at dulme min samvittighed, når jeg føler, at jeg bruger for lidt tid på at skrive fiktion (som hele tiden har været mit mål, men en gang imellem føles forbandet svært at få plads til, når jeg også skal jonglere almindeligt/betalt arbejde, kulturjournalistiske opgaver og noget der bare minder om et socialt liv). Og så er der simpelthen for få danske forfatterblogs, der reelt giver indblik i, hvad det vil sige at leve et liv som seriøst skrivende. Det vil sige ikke blot at have skrivningen som en fritidsinteresse eller hyggeprojekt, ikke at gå (som så mange gør) og planlægge den store roman man vil skrive, når man engang går på pension og dermed får tid og overskud til opgaven, ikke bare at promovere sine udgivelser eller skrivekurser for at forsøge at tjene nogle penge (selvom det er folk velundt), men reelt prøve at vise, hvad der foregår inde i hovedet på en forfatter. Ikke fordi jeg på nuværende tidspunkt kan gøre krav på den titel (det kræver vist officielt en udgivelse eller to), men hvad pokker kalder man ellers mennesker, der arbejder i det blandede minefelt af fiktion, sprogtoner og ordbesættelse?

Jeg spørger konstant mig selv, hvor min inspiration kommer fra, hvorfor min hjerne pludselig gør uforklarlige krumspring og begynder at sætte ord sammen på sære måder eller fokusere på billeder og personer, der opstår på mystisk vis. Jeg har endnu ikke fundet en forklaring, men processen kan til en vis grad kortlægges, hvilket jeg vil forsøge her på bloggen. Den kommer til at indeholde en blanding af tekster, løse tanker og diskussion af idéer og arbejdsprocesser, samt inspirationskilder.

Hvilket bringer mig frem til Södergran-citatet. Det er taget ud af kontekst, selvfølgelig, men netop digteren Edith Södergran har været og er stadig en af mine store inspirationskilder. Hun levede et kort, intenst liv i i starten af det 20.århundrede. Opvokset i Rusland, hvor hun oplevede den kommunistiske revolution, fik hun konstateret tuberkulose som 15-årig (en sygdom som de færreste overlevede dengang) og døde som kun 31-årig efter en temmelig begivenhedsløs tilværelse mærket af sygdom, sanatorieophold og fattig afsondrethed. Hendes digte er en sær blanding af feberagtige visioner, erotiske længsler og dødsromantik, indkapslet i et eventyragtigt, nærmest mytisk univers.

Jeg har valgt citatet om cirklen, fordi der er noget universelt ved dette billede - som Södergran siger i digtet Livet: "Livet er den snævre ring som holder os fanget, den usynlige kreds vi aldrig overskrider". Vi er alle hver især omgivet af denne kreds, den omkranser vores subjekt, vores jeg, og vi kan aldrig for alvor forstå vores omverden fuldtud. Alt ser vi gennem farvet glas, vi danner os billeder gennem brudstykker og stumper som vi famler os frem til i mørket. Kunsten er blot endnu et af menneskets forsøg på at overskride vores små individuelle cirkler, eller i det mindste udvide dem. Det er et forsøg på at nå ud over os selv. Om det lykkes? Jeg aner det ikke, men blot det at forsøge gør verden en smule større.