Det vigtigste er at blive en stemme. I denne sammenhæng er kroppen
ligegyldig, ansigtet, håret, øjnene, arme, bryster, ben. Min person er ligegyldig,
og det har ingen betydning hvorvidt jeg er
elsket eller hadet. Jeg skal udviske mig selv, så kun ordene står, så kun stemmen er
tilbage, er til stede. Om jeg er smuk eller
grim, tyk eller tynd, ung eller gammel, kommer ikke sagen ved. Det er væk, udvisket igennem
sætningerne, igennem det jeg siger og hvordan jeg siger det, og sætningerne er det eneste, der bør
eksistere. Lad blot resten falde, så længe ordene lever.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar